Skip to main content

Adfærd

Siden 2012 har jeg haft træning for hunde med adfærdsproblemer i Århus Politihundeforening.

Der har været mange hunde med alvorlige problemer, både i forhold til andre hunde men også til mennesker, Nogle af hunde har haft en forhistorie hvor de har bidt, en eller flere gange, andre der indtil videre "bare" laver udfald. Fortvivlede hunde ejere der har prøvet mange mere eller mindre velegnede løsninger og flere der kun turde lufte hunden om natten af skræk for at møde andre.

Det er lidt paradoksalt at have et hold hvor succeskriteriet er at hundene forsvinder fra holdet, men jeg er stolt og meget glad over at disse hunde i dag har et godt liv og kan fungere fint i deres familier og i samfundet.

Mange af hundene kan nu omgås andre hunde uden problemer, andre kan sammen med udvalgte hunde, men alle ejere har fået en bedre forståelse for deres hundes adfærd, værktøjer til at være trygge og til at kunne håndtere de situationer der kan opstå.